Alvastra pålbyggnad

Nedan är en textversionen av ett inscannat dokument.

Klicka här för att öppna dokumentet.

Klicka här för att komma till sidan som pekar ut dokumentet.

ALVASTRA PÃLBYGGNAD Forelpbige resultater af en vedanatomisk og dendrokronolo gisk underspgelse af Thomas S. Bartholin Vi ønsker at publicere de foreløbige resultater af en ved anatomisk og dendrokronologisk underspgelse af fund fra ud gravningerne i 1977 af Alvastra Pålbyggnad af 5 årsager: 1. Vi mener, at resultaterne giver et nogenlunde tilforlide ligt helhedsindtryk af sävel udviklingen af anlaegget som ud viklingen i det naermeste landskabi Et billede, som det anta gelig vil vaere nyttigt at have i erindringen ved den fort satte diskussion af anlaeggets problematik. 2. Disse resultater er fremkommet efter, at Mats P. Malmer har beskrevet udgravningsresultaterne fra 7977 (Malmer,1978). 5. De endelige dendrokronologiske resultater, samt resul taterne af de vedanatomiske analyser af slaemmeprpver fra kulturlagene Vil antagelig tidligst kunne foreligge i 1980, da udgravninger af paele også planlaegges i 1979. Alvastra Pålbyggnad ligger i Broby källmyr ved Dags Mosse naer Vättern i Östergötland. En 074 datering af en stamme gi ver alderen 4450t85 B.P., yngre stenalder. Anlaegget har tid ligere vaeret udgravet (19091917, 1919 og 19281950), men un dersñgelseresultaterne er aldrig blevet publicerede, hvilket er en af grundene til denne nye udgravning (se Malmer, 1978). Denne del af den vedanatomiske og dendrokronologiske under spgelse bygger på paele, som er efterladt i de tidligere udgravede områder, hvor alt horisonteltliggende tree og kulturlag er fjernet. Ca. 1/4 af dette område er nu gennem gravet på ny og alle paele er taget op, dels for at give prpver til en dendrokronologisk datering og dels for under søgelser af bearbejningsteknik. Traearts og dimensionsfordeling af paelene Traeartsfordelingen fremgår af tabel 1. Vedanatomisk er det muligt at bestemme slaegter men ikke arter af andre end hassel, Corylus avellana. Bestemmelse af aeble, Malus sp., er normalt vanskeligt, de den kun ad skiller sig lidt fra paere, tjørn og rpn. Makroskopiske iakttagelser i felten Viste dog i mange tilfaelde typiske aeblekarakterer og mikroskopisk var der ingen anatomiske forskelle det makroskopisk bestemte aebleved og de, som ikke kunne bestemmes på denne måde. Fundet af en gren af gran er vegetationshistorisk interes sant og kan eventuelt bidrage til diskussionen om granens indvandringshistorie (Moe, 7970). Selvom fundet i første omgang bedømmes som sekundärt, må det dog, indtil en 014 datering foreligger, ses i sammenhaeng med 2 tidligere 5 ° ' 's edber , 5 fund)af gran: ? faååer af granåggän Chermes abletl (H g, m 7949 og en kv15 erggren, I, . a /\ ä Formen af pälene'viste, at de bestod af stammer, men for fx ' ' e° e n ene. U r\ W)\ Th å aebles Vedkommende sandsynllgvas ogoa en utor del är, Tvaer" mid I Sh UN ln W\ g Elmestammerne havde et meget karakterlstlsk udseen e. b gg; H '3 snittet var svagt ovalt, i laengderetnlngen var der :vage som Ö › _ d ' ' ' femalning mod toppen, en orm, m pad UN O m ' = _ H bpgnlnger og kun en rlnge a i _ . U _ r " >n ek ååå á §1 T å = › E ikke ses hos regulaere traeer, men 00m en karakterlstl 2.: H Ln UN ä for taette rodskudsklynger. m . 7 c I _ . O 0 5: f § “i . 4 m % Traeartssammensaetnlngen kan ikke Slgee at vaere mepraäsen M \Q i l ; F 0 g tativ for den oprindelige selektion 1 de omkrlngllggen e 2 N N 2 skove Dette skyldes, at der i forbindelse med de tidllgere E få g ' udgravninger er blevet fjernet et stort antal paele. Tydem N P_ q; m m ä' ' P a e af de tilbageblevne paele Vlser, at “ H m K\ g v llge Spar pa m ng m r_ 0 N . åt i t t t aekke dem op og å rd U\ 8 0\ W) Q . 6 0 g L dette er sket ved, at man har forsøg a. r d g 3 Q . d 6 O 0 g g S de eneste paele, som har kunnet holde til en sådan behag m a F. F :çg 7' t li is også elm, hvorlmod de an re ln har vaere eg og mu gv D 2 l UN Q! 3 P “E “ g lir har vaeret for radne. Hasselpaelene, m ,N 0 m\ ' H traearter antage g a t f ernes Fl ME år 5: vi q 5 d 6 m m der gennemgående er ret korte, har ogsa let kunne d J . å .ä d 6 O O O 3 g Derfor må vi regne med, at eg, elm og hasse1_eä än :r§:; m ln ?Lä 5 praesenteret i tabel 1 i forhold.tll §e§e0årånuâgråçnings_ . rm <$ få E) F g'p å deling. Gennem en fota? inventerlng a t åeartssammenn ä E* E) _\S 01 r ?'g a felter, vil vi antagellg kunne korrigere r E \ r m H E saetningen. 0 ml m må h d m N . H H \0 ;T F: ' ärx Paelenes dimensioner, dlameter og leengde, eg heldbar e m m N . 0 t* gln ' ' f k t ktlonernes P :3 O: . N; ko. T_ 3 “ er medtaget for at glve et lndtryk a ons ru å .H : :i r_ r F i:“; størrelse og styrke. Ingen af paelene? som ?ålethår :a:;e_ 5 ha ret rande med_ bark, bedpmmes ud fra (11856 ma. tag Bavan e 3 I “' ha Ä r ret tungere, selv i en leengde, som har vaire tbaåreå ä ä N' v_ 3 m W) i J større end den nuvaerende, end, at de har unne ä ä w F älg til stedet af en eller to mand. d 0 g å E'â Huggeteknik . . ' t f malmer m “nd M Q De nrimaere iagttagelser er tldllgere omtdl a . grå få) mm (19?8) Her skal kort resumeres og suppleres: Mange af m H T|M “u ' t dba ket ennem de rid 0 m “N 5; ä 0 de sma paele, som ikke har vaere ne n g M Q m 0' N P N\ V* E ? ° k 1kla har pksespor så fint bevaret, at samme va 0 0 ex . 4:e harde a g, _ . 1 _ ap flere 2:3 ä ä: N Y* 'ä 3 pkse kan ses at have vaeret anvendt tll faendnlnä li f d ' ' p' \5 Den overve'ende e a e 4:3 peele (se Malmer, 1978, ;1g.2,›JC kn.k PO å så anvendes w /\§ store paele er faeldet med en e 1, 0 m g 4 d & d 3 01m i dag° Manden har stâet faran traeet og faeldet eu me “ o " 5"* 7'*'s _ ' e 0 g q=< hug fra hpgre og venstre ulde med henholeev: hhøårñmkå _ H “ r› g 3 H venstre hånd forrest på skaftet, hvorved der er ere m “AP v_ N m N UN OI U m ' t 1 * eflader og et skrât brud. Hug fra hpgre og p H 0\ \o r' N e met 0 dugg I 4 M F T : t øKQEhuganes â.§ är N N Å :TE venstre side har vaeret anvendtllge Aygp4§ . Lv'nrg{ :(3 i: retning viser, ai etpddene gennemgående ma have jgefe _ . ' m m . ° 0' e '^“ “ 'd^en som er fremkommet ved fael ningen . m . . m Q e ret lava Hcl »plea 5 I i A I J n Aü % 5« Å m å* ä ä ä 2 m H i ikke vaeret tilstraekkedlg ;or nedbanknfgäenvâiigøää7ag: P g m m 2 2 m 3 3 l; Ö å ä Å 3 V den yderligere blevei tlldannet gennem u LáJ. G H U1 “3 .H :3 p H ;3 på 0 H rd :3 g .4 o “3 H H “3 å ä grå :.5 å*% ?få 2 ä å ä CDri m m +4 B ;4 ;3 ha H 0) 8 H p* “5 U; 0' (D :3 E * '›"“ “' **' .e en af aelenn traekning af store fliuel fra opldsen mod Tepp p 5 Alle opgravede paele bevares blandt andet med henblik på i A yderligere studier af huggeteknikken. ' Relative dateringer af paelene Tabel 2 viser aldersklasseførdelingen af de prøver, som er blevet underspgt med henblik på en datering. Preverne er taget så hpjt oppe på paelene som muligt for B c at bevare disse bedst muligt. For at finde frem til traer nes virkelige alder på faeldningstiden, skønnes det, at tabellens vaerdier skal pges med ca. 10 år, for aebles ved kommende med måske op til 20 år. Af tabellen fremgår det, at det er meget unge traeer, som \ er blevet faeldet. Forventningerne på basis af de primae än re undersøgelser fra 1976, om en vellykket datering var 3 derfor ikke store, isaer da de arkaeologiske opfattelser : tillod en funktionstid af anleegget på indtil flere hundw 3 rede år. Der foreligger dog erfaringer for, at dendrokro : nologiske dateringer af ung eg er mulig under gunstige omstaendigheder (Bartholin, 1976), men det er isaer de { vellykkede dendrokronologiske analyser af the Abbot's Way af ung eg og andre løvtraeer (Morgan, 1976)3 som gav os med på at forspge. 1 Figgr 1. Den relative datering af de forskellige faeldnings år af eg. Kurverne AI er middelkurver for ege faeldet sam y tidigt. Kurven MC er middelkurven for alle egene. Y = år. A. 16 traär faeldet i vinterhalvåret mellem de relative år O eg 1. Bn 4 traeer faeldet i vinterhalvåret mellem de relative år då 1 og 2 og i det tidlige forår år 2. H 0. 1 trae faeldet i vinterhalvåret mellem de relative år 8 W oe 9. y D. 5 traeer faeldet i vinterhalvåret mellem de relative år i 10 og 11 og i det tidlige forår år 11. 1 E. 4 traeer faeldet i vinterhalvåret mellem de relative år 11 og 12. , F. 1 tree faeldet i vinterhalvåret mellem de relative år L I 13 og 14 eller i det tidlige forår år 14. G. 10 traeer faeldet i det tidlige forår i det relative år M ? 15. C 5 H. 5 traeer faeldet i vinterhalvåret mellem de relative är t.” 16 og 17. I. 5 traeer faeldet i tiden fra vinterhalvåret mellem de relative år 40 og 41 til det tidlige forår år 42. m FTW 100 Prpvetagningen i felten og behandlingen i laboratoriet voldte imidlertid store problemer. Eg kunne behandles på den saedvanlige måde: Prpven fryses og overfladen glattes med barberblad umiddelbart inden optøning. De andre traen arter derimod naermest exploderede i fryseren og veddet var for blpdt og råddent til at kunne skaeres i fersk tilstand. Dette gjaldt specielt prøver af lind og asp med et tørstofindhold på kun ca. 4%. Deres tilstand var naer mest som grpd og kun takket vaere et gennemvaevet rodnet af Phragmites, tagrpr, var det muligt at bjerge en del u:__ (› i nogenlunde hel tilstand. 90 H 1 30 uJ Efter adskillige forspg på at stabilisere prøverne med y : polyethylenglycoler, blev der fundet frem til fplgende ' metode: Prøverne, maerkede og indpakket i gazebind og plastionet, kommes i et 5060o C varmt bad med en 10% oplpsning af polyethylenglycol 1000. I takt med fordamp» aJ ningen tilsaettes kontinuerligt 10% oplpsning indtil <: 100% oplpsning nås. I denne maettede oplpsning fort saetter konserveringen endnu 1014 dage og hele processen tager 45 uger. Den faerdigkonserverede prpve er ikke kOSmetisk smuk, men den krymper og revner kun lidt og er saerdeles velegnet til praeparering for måling. 70 110140 Ulmus 60 Den er at skaere i som smør fra kpleskabet og overfladen er i Våd tilstand optimal for årringmåling. Det anbefales dog at anvende en meget kraftig lyskilde, for eksempel "koldt lys". Alle de 47 prøver af eg kunne dateres relativt og resulta terne fremgår af figur 1. Det ses heraf, at der i anlaeg gets første 16 år har vaeret konstante reparationer og/ eller udvidelser, hvorefter der er en stilstand i aktivi teterne indtil det relative år 4041, hvor der optraeder en sporadisk genetablering. Den ud fra disse dateringer be* ä 5 regnede middelkurve for eg var anvendelig til datering af ” prpver af lind, asp og til en vis grad også elm (se fig 2), dateringer som falder sammen med de aktivitetsperioder, som egen viste. Ingen af prpverne af aeble og hassel (og el og pil) kunne med sikkerhed dateres, hverken på egekur ven eller indbyrdes. Denne manglende daterâng af aeble og hassel kan forklares ved, at de har vokset som undertryk kede traeer i skoven og derfor ikke er blevet påvirket på samme måde af de ydre vaekstfaktorer, som de herskende trae er (eg,lind og asp). Det samme gaelder til en vis grad også elm, som antages at have vokset i taette rodskudsklynger. 50 [+0 Gennem mikroskopiske underspgelser af yderste årring i prpverne har årstiden for faeldningen i mange tilfaelde kunnet konstateres. For eg ses (fig.1), at traeerne enten er faeldet i vinterhalvåret eller i de tidlige forårsmå ' neder (aprilmaj). Er årringen faerdigdannet, de yderste celler under barken er da tykvaeggede, er traeet faeldet i vinterhalvåret. En så npjaktig datering som til månads Y = är. Se i pvrigt teksten. 10 * MC Guercus 20 30 Figgr 2. En elmekurve dateret ved hgaelp af middelkurven for eg. Antal paele Ålders Corylus Alnus Malus sp. Salix Populus Tiiia sp. Ulmus Quercus sp. 9% klasse, o avellana hassel sp. sp. pil el sp. asp lind sp. elm ar aeble 110 1120 14 24 2150 11 5140 15 4150 5160 5 6170 7180 8190 91100 101110 55 18 47 20 19 Ialt Aldersklassefordelingen af paelene. Tabel 2 angivelser (aprilmaj) for faeldningen er mulig for eg, hvis man kan konstatere, at kun de store kar i vårveddet er udviklet, (Ladefoged, 1952). Det samme forhold kan kon stateres hos elm, Vanskeligere er en sådan bestemmelse hos i de andre og blpdere traearter, hvor tprvens tryk ofte har skadet de yderste cellelag, men der er dog konstateret faeldning af disse både i sommer og vinterhalvåret. For at konstatere eventuel mellemlagring fra tiden for faeldningen til anvendelsen i mosen er et stort antal prøver blevet undersøgt for svampeangreb, dog uden resul tat, hvilket måske kan skyldes, at eventuelle svampehyfer er bortrådnede. I et tilfaelde kan mellemlagring konsta teres, hemlig på pael nr. 61, eg, faeldet i vinterhalv året mellem år 16 og 17, hvor der under barken er store, veludviklede larvegange, Zoologer forsøger nu at bestemme larven og vurdere hvor stor en del af dens livslpb, den har gennemlevet fra den tidligst i sommeren år 17 har an grebet paelen og til paelen er blevet nedbanket i mosen. Dette fund viser således, at ikke alle paele, som er fael det i vinterhalvåret år 1617, umiddelbart er blevet an bragt i mosen, snarere et par år senere. åkoven og landskabet Traeartsvalget, årringsudviklingen og aldersklasssforde lingen (tab. 1 og 2, fig. 1 og 2) kan give os visse ret ningslinier om udseendet og udviklingen af den skov, som har leveret tpmmer til anlaegget. Af fig. 1 fremgår det, at alle egene begynder deres vaekst samtidig, uanset hvornår de er blevet faeldet, nemlig ca{ 50 år + ca. 10 år, som anslået korrektion for opnået'trae alder svarende til prpvestedets hpjde over jordoverfladen, eller ialt ca. 40 år inden de fprste aktiviteter i anlaeg get finder sted, Af årringsudviklingen ses endviderer, at alle traeer har haft et naesten ensartet vaekstforlpb, med stadig aftagende tilvaekst. Fuldstaendig tilsvarende forhold gaelder for såvel daterede som udaterede prpver af lind, asp, elm og aeble. Uanset om valget af stammer har vaeret dimensionsbetinget Vil man ikke i en naturskov finds en så ensartet alderssammensaetning og et så ens artet tilvaekstforlpb på grund af antagelig kun små for yngelsesflader og indflydelson af dominerende, gamle traeer, (se f. eks, Schweingruber. 1976). Endvidere må jürdbundsm forholdene også have vaeret ensartede på et større område. Dette fører til fplgende konklusion: Skoven er spontant femvokset på et stprre, åbent område med ret ensartede vaekstbetingelser og den består hovedsagentlig af eg, lind, asp og hassel, I den faldende tilvaekstkurve for eg ses ingen reaktio ner, stigning, som fplge af hugsterne, derimod ses, at 10 , skoven stadig bliver taettere og taettere. Dette og den tilsyneladende manglende selektion tyder på, at man ved hugsterne successivt har ryddet skovarealet fra en ende af og sandsynligvis holdt det ryddede areal åbent (der forekommer ikke noget ungt materiale ved senere hugster) og ikke foretaget tyndinger i den blivende bestand. Den stadige hugst på samme areal må tyde på, at det har ligget taet ved anlaegget. Det naermestliggende område, hvor en sådan skov kan have vokset, findes umiddelbart sydpst for anlaegget, på den svage nordvestskråning ned med mosen. Her er overgangen mellem moraene og mose meget brat (se v. Post, 1916), hvilket kun giver en smal zone egnet for el og dermed måske forklarer den lille endel af el blandt paelene. Landskabsbilledet kan kompletteres när alders og til vaekstforholdene hos aeble og specielt elm betragtes. Af tabel 2 fremgår, at elm gennemgående er aeldre end de pvrige traearter og det samme er til dels tilfaeldet med aeble, når dens alder, som tidligere naevnt korri geres for en stprre grenandel. Figur 2 viser et eksempel på en dateret elm, som er ca. 50 år aeldre end egen. Vi kan herefter forestille os det åbne landskab, inden skoven indfinder sig, bevokset med spredte, unge aeble traeer og spredte, unge rodskudsklynger af elm. Af figur 2 fremgår endvidere, at der ca. 10 år inden ege kurven begynder, altså samtidig med eller umiddelbart inden den naturlige foryngelse af skoven, sker et drastisk fald i tilvaekstkurven for elm. Dette gaelder ikke blot det viste eksempel, men indtraeder samtidigt for adskillige af elmene. Det er vanskeligt at forklare dette tilvaekst forlpb nd fra naturlige aendringer af de normale til Vaekstfaktorer, hvorfor det indtil videre tolkes som et mekanisk indgreb i traeernes vaekst, for eksempel en af grening. Traeartsvalg og anlaeggets funktion Da vi på nuvaerende tidspunkt ikke har fået sammenstillet de gamle udgravningsplaner, er det vanskeligt at saette de daterede prpver i relation til enkelte funktioner i anlaegget. Vi kan dog se, at anlaegget udvides i de første 16 år af dets funktionstid, idet de ydre "palisader" mod syd og vest er bygget af trae, faldet i vinterhalvåret 1617 (se Malmer, 1978, fig. 1). De få dateringer fra år 4042 henfpres til aktiviteter inde i anlaegget. Daterede prover af eg og af de andre traearter findes spredt i anlaegget, hvorimod "palisaden" mod syd er frem stillet af lind og asp og mod vest af elm. . 1 1,, 1.. g: . T _. 11 Det tilsyneladende tilfaeldige traeartsvalg, de forholds vis små paeledimensioner og deres placering i anlaegget uden hensyntagen til traearternes holdbarhed (se tabel 1) tyder ikke på, at konstruktionerne er tiltaenkt styrke og varighed, altså hverken permanent bosiddelse eller forsvar. Dette betyder samtidigt, at der ved den sidste og indtil nu tilsyneladende lille aktivitetsperiode, kun har vaeret sporadiske rester af overjordiske dele af det oprindelige anlaeg bevaret. Slutbemaerkninger Som det blev naevnt i indledningen, vil vi også slutte med at gpre opmaerksom på, at de konklusioner og for modninger, som er fremsat i det foregâende, kun er fore lpbige og kun bygger på underspgelser af en mindre del af hele det område, som planlaegges udgravet. Adskillige flere dendrokronologiske dateringer og vedanatomiske analyser kraeves for at få verificeret denne primaere opfattelse af anlaeggets funktionstiiog dets naermiljps udseende og forandringer umiddelbart inden og medens an laegget er i brug. Litteratur Ann., 1959: Lommehåndbog for Traeindustrien, København. Bartholin, T.S., 1976: Dendrokronologisk datering af volden på. Lyckeby Fläck. Blekingeboken, 54, 5052. Berggren, G., 1956: Växtmaterial från träskbopladsen i Dagsmosse. Sv. Bot. Tidsskr., 50, 97112. Hedberg, 0., 1949: Vegetation och flora inom Ombergs skydds område. Kungl. sv. Vetenskapsakad. avh. i natur* skyddsärenden, 5, 165. Ladefoged, K., 1952: The periodicity of wood formation. Kgl. danske Vidensk. Selsk. biol. skr., 7,5, 198. Malmer, M.P., 1978: Forskningsprojektet Alvastra Pålbygg nad. Fornvännen, 75. Moe, D., 1970: The PostGlacial Immigration of Picea abies into Fennoscandia. Bot. Notiser, 123, 6166. Morgan, R.A., 1976: Dendrochronological analysis of the Abbot's Way timbers. Somerset Levels Papers, 2,2127. Post, L.v., 1916: Einige südswedisohen Qnellmoore. Bull, Geol. Inst. Upsala, 15, 219278. Schweingruber, F.H., 1976: Prähistorisches Holz. Academia helvetica, 2, 1106. W An English version will be given in Fornvännen, Vol. 75, No. 4, 1978